Du kan bruge terapi, når noget i din tilværelse - personligt eller professionelt - ikke er, som du ønsker, det skal være. Noget kan du klare med hjælp fra familie og venner, men mere vedvarende ændringer i tanke og handling kan kræve hjælp fra en uddannet, som ingen part har i hverken dig eller udfordringen.
Terapi handler ofte om at rammen er blevet for lille. Gennem terapi kan man sætte sig selv sammen i en ny, fin mosaik, gerne – og ofte – i en lidt større ramme, fordi man faktisk er vokset ud af den gamle ramme.
Det kan således både handle om dig selv og dine relationer – privat eller på dit job. Ofte handler det om stress, sorg, angst eller krise, arbejdsmæssigt eller måske har du og din partner brug for parterapi.